Mad & Meninger

Madfællesskaber spirer op i de københavnske bydele

Fællesspisninger og lokale madinitiativer bringer naboer sammen og skaber stærkere sociale bånd.

Af Mathias Vestergaard, Det Nære Ord | 1. September 2025 kl. 10:10

En duft af hjemmelavet lasagne blander sig med latter og børnestemmer i gården på Østerbro. Langborde er dækket med farverige skåle, og naboer, der aldrig har talt sammen før, deler salater og samtaler. Madfællesskaber er blevet et nyt samlingspunkt i København – og et svar på savnet af kontakt i en travl by.

“Jeg har boet her i 14 år, men det var først da vi begyndte at spise sammen, at jeg lærte folks navne,” fortæller 63-årige Jens, som nu er en fast del af fællesspisning i sin boligforening. Arrangementet afholdes hver anden onsdag, og maden laves på skift af beboerne. Der er ingen kokke – kun lyst og lyst til at lære hinanden at kende.

Fænomenet er ikke unikt for Østerbro. Fra Nørrebro til Sydhavnen ser man et boom i fællesspisninger, madklubber og byhaver med tilknyttede køkkener. Det handler ikke kun om at spise, men om at skabe relationer. Ifølge en rapport fra Københavns Kommune føler næsten hver femte københavner sig ensom. Madfællesskaber har vist sig som en konkret og varm måde at ændre det på.

På Nørrebro drives initiativet “Folkekøkkenet 2200”, hvor alle er velkomne – uanset indkomst, alder eller baggrund. For 25 kroner får man et hjemmelavet måltid og mulighed for at deltage i køkkenet. “Vi vil skabe et rum, hvor folk føler, de hører til,” siger arrangør Sara Bell, der også lægger vægt på bæredygtighed. “Vi bruger overskudsmad og lokalt producerede grøntsager. Det giver mening.”

Også skoler og daginstitutioner eksperimenterer med fællesspisning. På Rådmandsgades Skole inviteres forældre og børn en gang om måneden til fællesspisning i aulaen. Her står børnene for både madlavning og servering. “Det er både sundhedsfremmende og fællesskabsopbyggende,” forklarer skoleleder Vibeke Linde.

I takt med at inflationen presser husholdningsbudgetter, ser mange madfællesskabet som en økonomisk løsning. Flere boligforeninger oplever, at fællesspisning sænker madudgifterne markant. Men det er ikke kun kroner og øre, der tæller. “Det handler om at føle sig hjemme, selv i en storby,” siger beboer Leila, der er flyttet fra Amager til Vanløse. “Vi har ikke meget, men vi har hinanden.”

Københavns Kommune har i 2024 afsat en pulje til støtte af lokale madfællesskaber. Initiativerne spænder fra fælleskøkkener til mobile spisevogne og fællesindkøb i andelsformat. “Det handler om at skabe levende bydele, hvor folk ikke bare bor – men lever sammen,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.